​Tandimplantat / kunstig tandrod

​Et tandimplantat er en kunstig tandrod, som fastholder tandkronen på en så stabil måde, at den kan stå imod det enorme pres fra kæberne, når man tygger maden. Seneste landvinding inden for anvendelse af kunstige tænder er udviklingen af et tandimplantat. På klinikken i Næstved anvendes et implantat fra den svenske producent Brånemark. Virksomheden var den første med lanceringen af denne form for behandlingsmetode, og den har størst erfaring på området. Der er livsgaranti på dette tandimplantat. 


Ved anvendelse af moderne teknologi er det muligt at tilpasse formen og farven på kronen til den enkelte patient, så den nøjagtig kommer til at se ud som ens naturlige tænder. Man kan ikke se forskel. 

Mister man pludselig en fortand eller flere tænder, kan det ikke blot være et skræmmende syn, men også en mental belastning. Selvtilliden er i bund. Man har mistet en del af sin personlighed. Man smiler ikke længere, som man har været vant til. Og det er svært at tygge sin mad ordentligt. At tale tydeligt kan også være svært. 

På toppen af det kan man have smerter, musklerne i kæben kan være spændte, som igen kan medføre hovedpine. Disse negative sider afhænger selvfølgelig af, hvor stor skade, der er sket. Drejer det sig om en tidligere krone, er det muligt at skrue en ny krone på tandroden i forbindelse med et tandimplantat. Men har man også mistet roden, er den usynlige del af tanden også borte.

​Med brugen af tandimplantat taler vi om et af de mest epokegørende fremskridt inden for tandlægevidenskaben. Et tandimplantat genopretter manglende tænders funktion og udseende lige fra kronen og ned til roden. 

 


Om denne kunstige tandrod kan man kort sige, at den:

  • Fungerer, føles og ser ud som helt naturlige tænder

  • Erstatter ens egen tandrod

  • Bevarer knoglen

  • Beskadiger ikke sunde nabotænder

  • Er stabile, kronen er fæstnet solidt til et tandimplantat

  • Tillader en at tygge al slags mad

  • Genopretter ens evne til at smage​

Spørgsmål til tandimplantat

Har du spørgsmål til tandimplantat, så er du altid velkommen til at kontakte Tandlægerne Bille i Næstved på telefon 55 72 02 52 eller e-mail bille@tandlaegernebille.dk​.